Anmeldelser

Udtalelser/Anmeldelser fra firmaaftale

Jeg har gået hos Vibeke siden hun blev uddannet, både med diverse skavanker, men også fordi det giver mig en dejlig ro i kroppen på en fortravlet hverdag.
At få tilbudt zoneterapi på arbejdspladsen, synes jeg er et kæmpe plus. Du har mulighed for at kunne komme regelmæssigt bare en halv time. Jeg konsulterer regelmæssigt for at være på den “sikre side” for diverse skavanker, men helt sikkert også fordi jeg føler stort velbehag/ro i hele kroppen efterfølgende.
Jeg vil komme med en kæmpe anbefaling af Vibeke som behandler, hendes kærlige hænder… Professionalisme kombineret med humor og opmærksomhed er blandt hendes mange kvaliteter. Mine bedste anbefalinger.
Karen Skovbæk Rønsholt, COWI

Jeg har stor glæde af vores zoneterapiordning på arbejdspladsen. Jeg skifter så tit som muligt besøget i kantinen ud med en halv times fantastisk velvære hos Vibeke, som er en af de allerbedste zoneterapeuter, jeg har haft fornøjelsen at blive behandlet af.
Zoneterapi er ellers en af de ting, der desværre ofte nedprioriteres pga. travlhed. Det er dejligt, at man ikke skal stresse af sted for at nå en aftale på vej hjem, hvor man i forvejen kæmper med stramme deadlines, køer på motorvejen, indkøb og madlavning.
Elizabeth Grøndahl, COWI

Jeg er meget glad for at der tilbydes zoneterapi på min virksomhed, fordi det er utrolig bekvemt at jeg ikke skal bruge tid på transport. Jeg ved at jeg ikke ville få det gjort, hvis ikke det var på min arbejdsplads. Udover den velvære zoneterapien giver, er det altid en fornøjelse at at blive taget imod af Vibeke og hendes positive sind.
Sune Rasborg, COWI

Udover at det dejligt og afslappende, har Vibeke haft held til behandle min nakke og skulder mod de påvirkninger, der kommer fra daglig brug af mus mm.
Carl Ulrik Graversen, COWI

Zoneterapien kan helt konkret afhjælpe visse helbredsproblemer. Ønsker du hjælp til forskellige lidelser, er Vibeke den helt rigtige at konsultere. Med sin store viden om kroppen og med sin professionelle dygtighed får man en behandling, der mærkes ikke både under og lige efter behandlingen, men også på langt sigt. Hun får ens krop til at “arbejde”, og lægebesøg kan undgås til glæde for alle.
Susanne Dalsten, COWI

Jeg er rigtig glad for zoneterapi i COWI. Vibeke er meget dygtig zoneterapeut, som kan både traditionel og ansigtszoneterapi. Vibeke er altid glad og er god til at lytte til mine problemer og tilpasse behandlingen til mine behov. Jeg er specielt glad for ansigtszoneterapi, da jeg ofte har meget travle arbejdsdage og ansigtszoneterapi, samt den musik som bliver afspillet i lokalet, virker meget afslappende, så jeg får ro på og er klar til at fortsætte med mine opgaver.
Leona Korcakova, COWI

Anmeldelser fra klinik på Brønshøjvej

Overanstrengte eller vred knæet søndag aften. Gik med stift ben, som hr. Flick om mandagen. Måtte flytte sædet i bilen frem fordi det gjorde meget ondt når jeg trådte på koblingen. Tirsdag gik det bedre, flyttede sædet lidt tilbage i løbet af dagen, men havde stadig smerter. Tirsdag eftermiddag til zoneterapi hos Vibeke , på vej hjem sædet helt tilbage og ingen smerter. Her onsdag til badminton i 90 minutter, dog med støttebind for en sikkerheds skyld. Men ingen smerter eller men efter søndag. Det er vist ikke så ringe. Og så lige – jeg betaler fuld pris, så det er ingen skjult reklame.
Peter Press, Facebook juni 2014

Har netop fået en helt fantastisk behandling; kombi ansigts og fod zoneterapi. Hendes stærke sikre og bløde hænder gennem arbejdede hver en cm af mit ansigts – hvem forstår botox, når man kan få sine muskler til at give så meget slip, glatte huden så meget ud og efterlade så rar og afslappet en fornemmelse? Ved fødderne ramte hun fuldstændig plet med hvad der sker for min krop og mit liv lige nu – fabelagtigt! Kæmpe anbefaling herfra!
Lisa Niemann Madsen, Facebook december 2015

Man får en utrolig professionel og god behandling! Det er bestemt ikke sidste gang jeg sætter mine fødder her.
Camilla Søvig, Facebook februar 2016

Se flere anmeldelser på Facebook.

cropped-header

 

Zone22 v/ Vibeke Lundberg    Brønshøjvej 22, 2700 Brønshøj    Tlf. 2222 1581    CVR nr. 35325050